Håndværk

Sukiranniel

Håndværk


Håndværk er en fast del af min hverdag - eller i hvert fald af mine weekender og ferier. Jeg har et gammelt hus, der selv nu, hvor jeg har boet i det i snart 21 år, stadig skal sættes i stand, min bil trænger altid til  en kærlig hånd, og der er altid noget, der skal laves, repareres eller bygges udenfor.


På denne side kan du se de projekter, jeg har gang i - noget er ganske almindeligt, og andet er ting, de færreste ville give sig i kast med.... Dette gælder især mit bilprojekt!

Hvorfor gøre alting selv?


Fordi det er sjovt! Fordi det er fedt, selv at kunne! Fordi det er billigere, hvis man er omhyggelig nok, og orker at sætte sig ind i, hvad der skal til! Og hvorfor ikke?

Jeg er nysgerrig på processer, jeg elsker at lære nye færdigheder, og jeg er sådan set ikke bleg for at prale - bare en smule - med de ting, jeg får lavet. Her på siden har jeg mulighed for at vise verden, hvad jeg kan og hvad jeg vil. Og hvis nogen vil give mig gode fif, så håber jeg, at de vil skrive til mig med dem.

Mit værksted


A work in progress

For en del år siden byggede vi vores skur med tilhørende carport. Det har et opbevaringsloft, da der ikke er loft i selve hovedhuset, en carport til 2 biler, og et værksted.


Lang tid, men nu begynder det at ligne noget

Frem til nytår 2019-2020 var arbejdet med at få indrettet værkstedet kun gået meget langsomt. Men kort efter nytår bestod jeg den sidste af mine store eksamener (jeg læste til lærer), nemlig praktik, og da vi så senere blev hjemsendt i covid-19-krisen, var værkstedet det sted, hvor jeg kunne sidde og snakke med mine elever, uden at familien ville blive generet af det. 

Men tiden gik ikke kun med onlineundervisning - når man har 5 minutter, før den næste elev er på, eller det næste møde starter, så kan man godt lige nå at strege op til at save et stykke træ, eller at sortere skruer, etc.


Min bil


Jeg har ikke ejet en bil selv, før jeg som 50-årig fik en gammel spand forærende af min mand. Den bil, en hvid Toyota Starlet fra 2001, den lever ikke længere, men den gav os mod på, at vi ikke længere skulle deles om familiebilen.

Den 6. marts 2017 købte jeg så Le Bon, en rød Fiat Panda fra 2004. Den hedder Le Bon, fordi mine svigerforældre, Leif og Bodil Nielsen, gav mig et ret pænt tilskud til den.

På købstidspunktet havde Le Bon pletter på køler-hjelmen, og der var flere steder clearcoaten var begyndt at skalle af. Det blev meget værre, og i sommeren 2019 havde jeg fået nok. Jeg begyndte at slibe lakken ned, men det var først lige før det for alvor begyndte at blive for koldt, at det lykkedes mig at få lakeret den. Se mit galleri med billeder fra nedslibning, grunding, rødlakering og clearcoatlakering.

USEFUL INFO


Lorem ipsum dolor sit potenti at torquent  dui augue nunc.

 

  • Mattis totam est vulputate
  • Curabitur imper vestibulum
  • Sem pede ut dolor
  • Suspendisse duis nibh sit
  • Laoreet vitae enim odio id

Susanne Kirstine Nielsen


  • Uddannet oversætter og skolelærer
  • Håndværker og underviser
  • Kreativ og kunstnerisk

Kontakt


Adresse: Tranekærvej 5, 3650 Ølstykkke

Email: sukiranniel@sukiranniel.dk

Phone: +45 26 24 96 19

Kunsthåndværk,

kunst og

håndværk

© Copyright. All Rights Reserved.